Widow Jane Paradigm Rye 46,5%

  • Udsalg
  • Normalpris 629,00 DKK
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.


BESKRIVELSE

Widow Jane viser endnu engang hvor sindsygt dygtige de er til at blende whiskey. Ligesom deres 10års bourbon, der efterhånden er blevet en moderne klassiker, formår deres Paradigm Rye at spille på alle de genkendelige klassiske noter, men alligevel tilbyde et helt nyt perspektiv til kategorien. 

Paradigm Rye, som består af rye whisky fra Widow Jane Destilleriet i New York samt rye whiskey fra destillerier i Kentucky og Indiana. Den er blendet med det mål at lave en rye der udfordre de klassiske forestillinger om hvad rye er. Der er skruet lidt ned for krydderierne og den pebrede varme og i stedet er der blevet plads til mere frugtig sødme i profilen. I eftersmagen kommer den hvide peber og julekrydderierne til gengæld tydeligt frem og det bliver tydeligt at det er en rye whisky man har i glasset. En rigtig dejlig oplevelse og endnu engang en super flot whiskey fra Widow Jane.      

Destilleriet

Widow Jane-destilleriet ligger i Brooklyn-bydelen Red Hook i New York og er navngivet efter en enkefrue af en minearbejder i kalkstensminen i Rosendale. Widow Jane bruger vandet fra selvsamme mine til at ramme den rette alkoholprocent, da vandet har et usædvanlig højt indhold af mineraler. Destilleriet er bygget af genbrugte mursten fra nabolaget, og udover at huse en masse lækker whiskey, holder de spøjse New-Yorkere også lidt høns og en enkelt påfugl. 

SMAGSNOTER

Duft Citrus, eg, og friske grønne urter  
Smag Appelsin marmelade, lidt peber og en rosin-agtig sødme 
Eftersmag  Hvid peber, julekrydderier og et hint af fersken


DETALJER

Klassifikation Blend af Straight Rye Whiskeys
Alder Ikke oplyst (dog mindst 4 år)
Alkoholprocent 46,5% (93 proof)
Volume 700 ml
Region New York (flasket)
Destilleri Ikke oplyst 
Mash bill Ikke oplyst
Fade Ny, forkullet amerikansk eg