Minor Case Straight Rye Whiskey 45%

  • Udsalg
  • Normalpris 499,00 DKK
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.


BESKRIVELSE

Minor Case Straight Rye er et pragteksempel på, hvor lækkert efterlagring kan være for en Whiskey, hvis det gøres rigtigt. Minor Case er efterlagret på ex-sherryfade, hvilket tilføjer en afbalanceret sødme til rugens traditionelle krydrede smag. Samtidig har den en kompleks smagsprofil, som imponerer, især dens unge alder taget i betragtning.

Duften er præget af sherry og karamel. Smagsnoter af røde bær og rosiner kan smages i den bløde entré, efterfulgt af honning og strejf af sort peber. I eftersmagen vender sherrynoterne stærkt tilbage.

Minor Case?

Før spiritusforbuddet blev indført i 1920, drev manden med det usædvanlige navn Minor Case Beam et destilleri i Nelson County, Kentucky. Her specialiserede han sig i at destillere Rye Whiskey, hvilket han efter sigende var utrolig dygtig til. Minor Case døde kort efter forbuddets ophævelse, men i 2017 introducerede hans børnebørn med de mere gængse navne Steve og Paul Beam, skaberne af Limestone Branch Distillery, denne Rye i hans minde.
 

SMAGSNOTER

Duft Sherry, rug, karamel
Smag Honning, rosiner, røde bær og peber
Eftersmag Medium lang, godt med sherrynoter 


DETALJER

Klassifikation Straight Rye Whiskey
Alder 2 år + 8 måneder på sherryfade
Alkoholprocent 45% (90 proof)
Volume 700 ml
Region Kentucky (Limestone), USA og Indiana (MGP)
Destilleri Limestone Branch Distillery og Midwest Grain Products (MGP)
Mash bill 51% rug, 45% majs og 4% maltet byg
Fade Ny, forkullet amerikansk eg og ex-sherryfade