Elijah Craig Straight Rye

  • Udsalg
  • Normalpris 349,00 DKK
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.


BESKRIVELSE

Elijah Craig er, som de fleste whiskeyfans vil nikke genkendende til, et klassisk og anderkendt bourbonmærke, men i 2020 blev der føjet en rye til serien, og nu er den endelig kommet til Danmark. 

EC Rye er kommet til som en slags stedbror til den klassiske EC Small Batch. Den holder samme alkoholprocent på 47, samme prisleje og samme balance mellem power og drikkevenlighed, som sin bourbon-bror. Og så kan det jo faktisk ikke gå galt. 

Mash Bill består at 51% rug, 35% majs og 14% maltet byg, en sammensætning som nogle måske vil genkende fra andre af Heaven Hills rye whiskeyer som Rittenhouse og Pikesville. I forhold til disse, er EC Rye dog lidt lettere og mere tilgængelig. 

Smagen er balanceret og lidt til den milde side, med god sødme og en fin balance mellem frugt og krydderi. I eftersmagen er der lidt mere smæk på og vaniljenoter efterfølges af en god krydret varme.      

Baggrundshistorie


Pastoren Elijah Craig krediteres ofte for at være den første til at lagre whiskey i forkullede tønder. Ifølge en af de mange historier, som omgiver den gode pastor, opstod der angiveligt brand i Craigs moonshine-lager, og i stedet for at kassere de forbrændte fade, valgte han at bruge dem i sin næste produktion. 
Selvom denne og mange af de andre historier nok er mere skrøner end skinbarlige sandheder, er der ingen tvivl om, at Elijah Craig var en af bourbonens pionerer og har efterladt sig en enorm arv, som nu varetages af Heaven Hill-destilleret i Kentucky.

SMAGSNOTER

Duft Peber, frugt og friske urter
Smag karamelsødme og bagekrydderier  
Eftersmag (Medium-lang) vanilje, karamel og peber

 

DETALJER

Klassifikation Straight Rye Whiskey
Alder Ikke oplyst
Alkoholprocent 47% (94 proof)
Volume 700 ml
Region Kentucky, USA
Destilleri Heaven Hill
Mash bill 51 % rug, 35 % majs og 14 % maltet byg
Fade Ny, forkullet amerikansk eg