BESKRIVELSE
Max 2 pr. kunde
Med sine 40% alkohol er Blanton's Special Reserve ideel til dem, der ikke har smagt et væld af Single Barrel Bourbons før. Den smager fremragende som sipper, men gør sig også glimrende i en prima cocktail. Oplagt gave til den whiskey-glade fødselar, da flasken imponerer både på gavebordet og i hjemmebaren.
Om Blanton's generelt
Blanton’s er en af de mest eftertragtede Bourbons i verden, og det er der flere grunde til. Først og fremmest er det helt fortryllende bourbon. Dernæst var Blanton’s den første ”Single-Barrel” Bourbon nogensinde, skabt af whiskey-legenden Elmer T. Lee i 1984 hos Buffalo Trace-destilleriet. Endelig er den elegante flaske næsten lige så ikonisk som indholdet. Blanton’s er opkaldt efter Albert Bacon Blanton, som var Buffalo Trace’s overhoved fra 1921-1952 og på imponerende vis førte destilleriet gennem både Forbudstiden og 2. Verdenskrig
Alle Blanton’s produkter er ”single-barrel”, hvilket vil sige, at indholdet i en given flaske stammer fra den samme tønde – på etiketten kan man altid læse hvilken tønde whiskeyen stammer fra, hvilken række tønden blev taget fra i Warehouse H samt den eksakte dato whiskeyen blev flasket (den såkaldte ”Dump Date”). Smagsindtrykkene kan derfor variere fra flaske til flaske, hvilket er humlen ved det hele. Alle udgaver lagres udelukkende i Buffalo Trace’s famøse ”Warehouse H”, hvor Blanton selv placerede sine særligt udvalgte fade. Warehouse H er destilleriets eneste rickhouse lavet helt i metal, og eftersom metal forstærker varme, bliver påvirkningen af Kentuckys drastiske fugtigheds- og temperatursvingninger endnu større her.
FUN FACT
På toppen af hver flaske sidder en metalfigur af en rytter til hest, og på hestens bageste hov sidder et lille bogstav. Der er otte forskellige heste, og samler man dem alle, kan man stave til B L A N T O N’ S.
SMAGSNOTER
Duft | Cedertræ, rosin, citrus og diskret vanilje |
---|---|
Smag | Vanilje, honning, tørret frugt og et lille pebret bid |
Eftersmag | Eg, rug og læder |
DETALJER
Klassifikation | Straight Bourbon |
---|---|
Alder | Ikke oplyst, men minimum 2 år, da det er en Straight Bourbon |
Alkoholprocent | 40% (80 proof) |
Volume | 700 ml |
Region | Kentucky, USA |
Destilleri | Buffalo Trace |
Mash bill | Buffalo Traces Mash Bill #2: Majs, rug og maltet byg. Den eksakte fordeling oplyses ikke, men det anslås, at den indeholder 12-15% rug). |
Fade | Hvid amerikansk eg |