BESKRIVELSE
Wilderness Trail Rye er en virkelig flot rye whiskey, som formår at bringe de bedste af rugens kvaliteter frem. Det er især de mere friske rye noter der vinder frem og man finder både frugtige noter som færsken og kirsebær og de grønne urtede noter. De klassiske krydderier som hvid pebber og kanel er der selvfølgelig også, men de træder en smule i baggrunden. Her får man virkelig fornemmelse af at distileriets fokus på detalierne i form af valget af korn, gærtype, fade og barrel entry proof gør en forskel for produktet kan noget helt særligt i forhold til andre rye whiskeyer fra Kentucky.
Whiskeyen ligger på toastede hårdt brændte fade i 6-8 år, og så har den den laveste barrel entry proof, jeg nogensinde har hørt om på 100 - 105 proof altså 50-52,5%. Da den flaskes ved 50% er der altså nærmest ingen nedvanding efter lagring. Wilderness Trail lagre deres rye på de øverste etager i deres rickhouses, hvor man får de højeste temperaturer og typisk miste mindre alkohol under lagring, faktisk er en stigende proof efter lagring ofte tilfældet. Mash Bill er sammensat af 56% rug, 33% majs og 11% maltet byg.
Destillriet
Wilderness Trail Distillery blev grundlagt I 2012 af ingeniøren Shane Baker og mikrobiolog og fermenteringseksperten Dr. Patrick Heist. Men faktisk startede historien tilbage i 2006, hvor Shane og Patrick startede rådgivnings firmaet Ferm Solutions, som hurtigt blev højt respekteret inden for bryggeri- og destilleri industrien og med en Ph. D. i gær så ved Patrick Heist jo nok også hvad han taler om.
I 2012 begyndte Patrick og Shane så at producerec deres eget whiskey under navnet Wilderness Trail. I produktionen bruger de lokalt dyrket korn, sweet mash fermentering og en lav barrel entry proof, som nogle af de bærende principper. Det skal også nævnes at modsat de fleste nystartede distillerier så har Wilderness Trail, kun solgt deres eget destillat og ikke købt og flasket whisky fra andre distillrier. Tværtimod har Destilleriet faktisk haft en del produktion for andre.
Successen er ikke til at tage fejl af, og det i 2022 blev Wilderness Trail da også opkøbt at Campari Group. Vi har længe sukket efter at kunne tilbyde Wilderness Trail til vores danske kunder og vi er meget glade for at det endelig et lykkedes os at få det til landet.
SMAGSNOTER
Duft | Kirsebær, grønne krydderurter og peber |
---|---|
Smag | Frugtig med kirsebær og færsken, eg og bagekrydderier |
Eftersmag | en smule sødmeful, med bagte æbler, kanel og appelsinskal |
DETALJER
Klassifikation | Straight Rye Whiskey |
---|---|
Alder | 6-8 år |
Alkoholprocent | 50 % ( 100 proof) |
Volume | 700 ml |
Region | Kentucky, USA |
Destilleri | Wilderness Trail Distillery |
Mash bill | 56% rug, 33% majs og 11% maltet byg |
Fade | Nye toastede og #4 forkullede fade af amerikansk eg |