BESKRIVELSE
Du kender nok det med at du har smagt en whiskey på en bar eller ved en kammerat, og nu kan du hverken huske hvad den hed eller hvordan den så ud. I så fald har det nok næppe været en Willett Pot Still Reserve for jeg kan ikke komme i tanke om et mere unikt flaskedesign end den pot-still-formede dekanter som denne whiskey kommer i.
Willett Pot Still Reserve er en moderne klassiker, som har høstet masser af awards og flotte anmeldelser. Den blev for eksempel den klare vinder da det danske Whisky og Rom Magasin tilbage i 2015 testede i alt 44 forskellige bourbons. Smagen er mørk og kraftig med noter af karamel, vanilje og moden stenfrugt.
Destilleriet
Kentucky Bourbon Distillers (KBD) omtales ofte nærmest synonymt med Willett, som er navnet på firmaets eneste destilleri. Willett blev grundlagt i 1936, hvor destilleriet blev bygget på Willett-familiens gård lige uden for Bardstown i Kentucky. Willett begyndte i midten af 1980'erne at sælge whiskey under navnet Kentucky Bourbon Distillers, og udvidede sortimentet med en del sourced whiskey fra andre destillerier.
SMAGSNOTER
Duft | Kirsebær, vanilje og egetræ |
---|---|
Smag | Karamel, honning og et strejf af citrus |
Eftersmag | Karamel, vanilje og kanel |
DETALJER
Klassifikation | Bourbon |
---|---|
Alder | Ikke oplyst (rygtet siger 8-10 år) |
Alkoholprocent | 47% (94 proof) |
Volume | 700 ml |
Region | Kentucky, USA |
Destilleri | Ikke oplyst |
Mash bill | Ikke oplyst |
Fade | Ny, forkullet amerikansk eg |