WhistlePig 10 års Straight Rye Whiskey 50%

  • Udsalg
  • Normalpris 729,00 DKK
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.


BESKRIVELSE

Whistlepig er den nye dreng i klassen, som alle pigerne er vilde med. I 2015 lancerede de deres første whiskey og strøg direkte til tops på den amerikanske whiskeyscene. I USA nyder Whistlepig en enorm, men også velfortjent hype blandt whiskeyelskere.

Whistlepigs store succes bygger på to helt fantastiske fund: Det første var Master Distiller Dave Pikerell, der med 14 års erfaring fra Maker's Mark blev smagsløgene bag Whistlepig. Det andet var et stort parti 10 års canadisk Rye whiskey, som skulle bruges i en canadisk blandingswhiskey, men som i stedet blev hjørnestenen i Whistlepigs bragende succes. 

Whistlepig 10 Straight Rye stammer fra dette parti canadisk Rye, som siden har fået en tur på bourbonfade og er blevet flasket ved håndkraft på Whistlepigs farm i Vermont. 

Whistlepig 10 er en af de mest prisvindende Rye whiskeys på markedet, og det forstår man godt. Den er lavet på 100% rug, hvilket kommer til udtryk i rugens karakteristiske krydrede noter af nelliker, allehånde og mint. Samspillet mellem rugens kant og den forkullede amerikanske egs vanilje og flødekaramel har gjort Whistlepig 10 til en af vores absolutte favoritter. 

Som Bob Dylan (næsten) synger: "Don't think twice, it's all Rye."

SMAGSNOTER

Duft Allehånde, appelsinskal, anis, eg og karamel
Smag Karamel, vanilje og rug
Eftersmag (Lang) Krydret karamel

DETALJER

Klassifikation Straight Rye Whiskey
Alder 10 år
Alkoholprocent 50% (100 proof)
Volume 700 ml
Region Vermount, USA og Alberta, Canada
Destilleri WhistlePig
Mash bill 100% rug
Fade Ny, forkullet amerikansk eg