BESKRIVELSE
Pure Kentucky XO har som så mange andre Bourbons mistet sin aldersbetegnelse få år tilbage. Aged for at least twelve years, or more, depending upon climatic season stod der indtil 2012 på bagediketten. Sammen med aldersangivelsen røg også den blå voks på toppen, som blive erstattet af folie. MEN... vi har været så heldige at finde et par flasker af den gamle version. Så her får du muligheden for at opleve hvordan Pure Kentucky XO smagte i de gode gamle dage, hvilket i dette tilfælde betyder inden 2012.
Pure Kentucky XO er en udpræget High Rye bourbon, men fuld smæk på krydderierne og masser af sort pebber i næsen. Opskriften er ikke offentlig, men på rygtebørsen hører man om en Mash bill med over 30 procent rug. Læg dertil en alkoholprocent på 53,5 og du har en krydderbombe ud over det sædvanlige.
Et godt råd med denne whiskey er at give den lidt luft og tid til at åbne sig. Lad den gerne stå lidt i glasset inden du drikker den. Hvis dit første indtryk af Pure Kentucky er at den efter åbning er stram, krads og uden dybde, så giv flasken nogle uger til at åbne sig. Det har været min personlige erfaring og jeg er set på bourbon fora og i anmeldelser at andre har haft samme oplevelse. Men alt godt er jo værd at vente på, som man siger.
Destilleriet
Kentucky Bourbon Distillers (KBD) omtales ofte nærmest synonymt med Willett, som er navnet på firmaets eneste destilleri. Willett blev grundlagt i 1936, hvor destilleriet blev bygget på Willett-familiens gård lige uden for Bardstown i Kentucky. Willett begyndte i midten af 1980'erne at sælge whiskey under navnet Kentucky Bourbon Distillers og udvidede sortimentet med en del sourced whiskey fra andre destillerier.
SMAGSNOTER
Duft | Sort pebber og egetræ |
---|---|
Smag | Peber, bage-krydderier, karamel og tør eg |
Eftersmag | Vedholdende krydderier, nødder og egetræ |
DETALJER
Klassifikation | Bourbon |
---|---|
Alder | 12 år |
Alkoholprocent | 53,5% (107 proof) |
Volume | 700 ml. |
Region | Kentucky, USA |
Destilleri | Ikke oplyst |
Mash bill | Ikke oplyst |
Fade | Ny, forkullet amerikansk eg |