BESKRIVELSE
Vi er mega glade, og også lidt stolte, over at kunne præsentere Ezra Brooks Full Proof som vi helt selv har udvalgt. Lige side vi startede 100proof har det været en drøm at få tappet vores eget fad, og nu er det her.
Valget faldt på Ezra Brooks fra Lux Row Distillers i Bardstown, Kentucky. Og efter at have smagt forskellige fadprøver blev det Barrel nr. 9899 som vi forelskede os i. Whiskeyen har ligget på faddet i 6 år, og er tappet ved fuld styrke.
Det er en super klassisk bourbon med fuld smæk på karamel, vanilje og med markante frugtnoter, hvor især kirsebær - eller nærmere cocktailkirsebær - står meget frem. Da vi skulle vælge vores barrel var vi ikke i tvivl og efter flere runder blindsmagning faldt valget igen og igen på barrel nr 9899. Nu har vi endelig fået flaskerne hjem, og det er som om de bare smager endnu bedre end fadprøven vi valgte.
Destilleriet
Ezra Brooks er født og opvokset i Kentucky og er blevet destilleret siden 1957. I 2018 fandt Ezra Brooks sit nye hjem hos Lux Row Distillers i Bardstown, Kentuckys idylliske bourbon-hovedstad.
Det imponerende 1600 kvadratmeter store destilleri, som blandt andet indeholder et 13 meter højt specialbygget kobber-destillationsapparat (copper still), står også for produktionen af Rebel Yell, David Nicholson og Blood Oath.
SMAGSNOTER
Duft | Karamel, nødder, vanilje og appelsinskal |
---|---|
Smag | Karamel, vanilje, citrus, cocktailbær og bagekrydderier |
Eftersmag | Ret tør, runder af med fin sødme og cocktailkirsebær |
DETALJER
Klassifikation | Bourbon |
---|---|
Alder | Ca. 6 år |
Alkoholprocent | 60% (120 Proof) |
Volume | 700 ml |
Region | Kentucky, USA |
Destilleri | Lux Row Distillers |
Mash bill | 78% majs, 12% rug, 10% maltet byg |
Fade | Ny, forkullet amerikansk eg |