BESKRIVELSE
Man kan næsten høre saloondørene svinge op, når Gunfighter Double Cask Rye stilles på baren. Grunden til, at den hedder Double Cask, er, at whiskyen først er lagret minimum 6 måneder på nye, amerikanske egetræsfade, hvorefter den har ligget på brugte, franske portvinsfade. Resultatet er en fløjsblød og samtidig kompleks Rye, som kombinerer de søde, frugtige noter fra portvinsfadene med klassiske Rye-noter som peber, vanilje og bagekrydderier samt et godt krydret bid. Kan nydes af både whiskey-novicen og den erfarne whiskey-entusiast.
Destilleriet
Golden Moon-destilleriet modtog i 2019 American Distilling Institutes pris for Årets Destilleri. Stephen Gould, som sammen med Karen Knight er grundlægger af Golden Moon-destilleriet, er lidt af en destilleringsnørd. Hans private bibliotek indeholder hundredevis af antikke bøger om spiritus og destilleringsprocesser, hvoraf størstedelen er fra 1600-1800-tallet. Det antikke element gemmer sig dog ikke kun på biblioteket. Destilleriet anvender også antikke destillationsapparater fra midten af 1800-tallet.
SMAGSNOTER
Duft | Kryddernellike, eg, brændt karamel og røde bær |
---|---|
Smag | Fløjsblød med noter af portvin, vanilje, blomster, en snert af peber og appelsinskal |
Eftersmag | Mediumlang med krydret bid. Noter af bagekrydderier og sød karamel |
DETALJER
Klassifikation | Rye Whiskey |
---|---|
Alder | Ikke oplyst |
Alkoholprocent | 50% (100 proof) |
Volume | 700 ml |
Region | Colorado, USA |
Destilleri | Golden Moon Distillery |
Mash bill | 60% rug, 34% majs og 6% maltet byg |
Fade | Ny, forkullet amerikansk eg og portvin |