Sagamore Spirit Cask Strength Rye 56,1%

  • Udsalg
  • Normalpris 799,00 DKK
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.


BESKRIVELSE

Den første duft der møder næseborene i Sagamore Spirit Cask Strength er eg, men noter af tørret frugt, bagekrydderier, læder og lidt vanilje træder hurtigt til. Smagsoplevelsen er kompleks og med en lang eftersmag, som giver dybe toner af mørk frugt, sandeltræ og lidt nødder. En virkelig anbefalelsesværdig Rye. 

Destilleriet

Sagamore Spirits er et af de første nyopstartede destillerier i staten Maryland siden Forbudstiden.  Grundlæggeren af Sagamore Spirits er forretningsmanden Kevin Plank, som også står bag sportstøjsbrandet Under Armour. Plank var i forvejen ejer af Sagamore Farm, som er kendt for sine fuldblodsheste. I 2013 besluttede han så, at det kalkstensrige vand på gården, som de prægtige heste tydeligvis nød godt af, skulle udnyttes til at destillere førsteklasses Rye Whiskey. Det blev starten på Sagamore Spirits, hvis line-up inkluderer "Sagamore Signature Rye", "Sagamore Double Oak" og "Sagamore Cask Strength."   


Duft Eg, mørke bær, flødekaramel, bagekrydderiet og dild
Smag Tørrede mørke frugter, eg,  bagekrydderier, citrus og læder
Eftersmag (Lang) Eg, mørke frugter, peber, sandeltræ og nødder


DETALJER

Klassifikation Cask Strength Rye Whiskey
Alder Ikke oplyst (4+ år)
Alkoholprocent 56,1% (112,2 proof)
Volume 700 ml
Region Maryland, USA
Destilleri Sagamore Spirit
Mash bill Ikke oplyst præcist, men min. 51% rug, majs og maltet byg
Fade Ny, forkullet amerikansk eg